
Jeppe Trolle
Underviser i samfundsfag - læreruddannelsen UCSJ
Telefon26 15 25 23
Har været medlem af det Radikale Venstre de sidste 12 år, og har i hele denne periode deltaget aktivt i partiets interne politikudvikling. Bl.a. som mangeårigt medlem af Hovedbestyrelsen, og som formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Er valgt som byrådsmedlem for Radikale i Roskilde og er pt. formand for kommunens Klima- og miljøudvalg.
Har altid bakket op om partiets kerneværdier - og gør det fortsat.
Ønsker derfor at fastholde et fokus på en uddannelsespolitik der ikke bare handler om målbare færdigheder og samfundsøkonomisk afkast. Den radikale uddannelses-vision handler om dannelse, deltagelse og demokratisk medborgerskab.
Det er på vores uddannelsesinstitutioner, at grundlaget for et demokratisk samfund lægges. Vi bør derfor vægte kvalitet frem for kvantitet!
Målbarhed og effektivitet skal således ikke være eneste målestok for dansk politik.
Uddannelsespolitikken skal fokusere på udviklingen af kreative, kritiske og hele mennesker, ikke blot på karakterer, nationale test, og flest mulige timer for lærere og elever.
I det hele taget skal der gøres op med regnearkstyranniet i den offentlige sektor, hvor der konstant fokuseres på bundlinje og vækst. Det handler jo om mennesker - ikke tal
Det er samtidig vigtigt, at loyaliteten overfor partiet går begge veje. Som politiker stemmer jeg med min gruppe, og er i tæt dialog med mit bagland.
Til gengæld deler jeg ikke den opfattelse, at offentlig diskrepans i partiet altid er skadelig. Det kan undertiden være nødvendigt at markere partiets værdier, hvis de bliver utydelige i forhold til den generelle regeringsprofil. Som eksempelvis da landsmødet stemte imod regeringsbeslutningen om at opgive øremærket barsel til fædre.
Danmark skal gå foran i forhold til at sikre hurtigst mulig afvikling af fossil energi.
Ifølge det internationale klimapanel IPCC skal 75% af de fossile brændsler blive i jorden, hvis vi skal bremse den globale opvarmning i tide. DK er nødt til at få EU til at gå foran, hvis det skal lykkes at overbevise resten af verden om at der skal handles nu. Jeg arbejder derfor også for en markant styrkelse af vedvarende energiformer, for derved hurtigt og effektivt at imødegå problemerne med global opvarmning. Dette skal naturligvis kombineres med en effektiv infrastrukturreform og intelligent roadpricing.
Derfor skal du stemme personligt på mig
Jeg trækker Radikale Venstre i en grøn, antiteknokratisk og humanistisk retning. Jeg sætter traditionel radikal uddannelsestænkning i højsædet. Med fokus på dannelse, deltagelse og demokratisk medborgerskab. Skolenskal fremme elevens alsidige udvikling, selvstændighed og kreativitet.
Ud med det ensidige fokus på målinger. Ind med tillid til offentligt ansatte, elever og studerende. Ja til efterskoler, højskoler og (gratis) åben uddannelse - klassisk radikal politik.
Personlige facts:
Medlem af Roskilde byråd, Radikal HB og KKR Sjælland.
Underviser i samfundsfag på læreruddannelsen i Roskilde (UCSJ).
Cand.scient.soc. fra RUC i forvaltning og filosofi.
Har tidligere arbejdet mere end 10 år som lærer i gymnasium, folkeskole og ungdomsskole
Har også været ansat i CBS forskningsafdeling, og som kursusudvikler i økonomistyrelsen (Finansministeriet).Desuden har jeg været landspolitisk ordfører for Danske Studerendes Fællesråd.
Bor med min kone og tre børn i Trekroner,Roskilde.
Jeppetrolle.dk
26152523
facebook.com/jeppetrolle
twitter.com/jeppetrolle